Ikast-Brande registrerer elevernes bevægelse
IKAST-BRANDE: Et nyt projekt i Ikast-Brande Kommune skal kaste lys over, hvilke undervisningstimer eleverne får mest bevægelse i. I projektet skal omkring 60 elever fra to skoler i kommunen bære sensor-armbånd, der opfanger deres bevægelse.
'Projektet skal være med til at skabe bedre læring gennem bevægelse for eleverne, sætte nye standarder for undervisning og skabe en stærk fælles læringskultur i kommunen,' oplyser KMD, der sammen med kommunen har udviklet projektet, og det er ligeledes KMD, som står for den tekniske del og det efterfølgende dataarbejde.
- Deltagelsen i forsøget med sensor-armbånd fra Garmin og i samarbejde med KMD er med til at gøre eleverne i de udvalgte skoleklasser opmærksomme på, hvad bevægelse er, og at bevægelse kan være mange ting. Derudover får underviserne konkrete data på, om der er forskel på, hvor meget eleverne bevæger sig i forskellige sammenhænge. Data, som underviserne kan bruge til at udvikle bevægelseselementet i undervisningen og elevernes øvrige skoledag, siger Thomas Garsdal, skolechef i Ikast-Brande Kommune.
Projektet mellem Ikast-Brande Kommune og KMD hedder 'Læringspulsen', og de omkring 60 elever skal bære sensorarmbåndene i tre uger.
Kommunen har indsamlet skriftligt samtykke fra forældrene om, at eleverne må deltage i projektet. Eleverne vil ifølge KMD ikke blive overvåget, da GPS-data ikke vil blive anvendt. Armbåndene bæres kun i skoletiden. Data bliver behandlet efter gældende regler for datasikkerhed. Hvis eleverne er fraværende, vil det blive noteret og indgå i data. Lærerne indgår ikke i projektet. Projektet skal alene vise, om eleverne får den lovbestemte bevægelse.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.